Genre

Forskellige Genre

Her er et udpluk af og definitioner af de forskellige genrer, der er størst chance for at jeg vil anmelde. Det er dog ikke altid helt let at kategoriserer en bog, da den sagtens kan bevæge sig over flere genre.

 

Classics / Klassiske romaner

Disse anses som nogle af historiens bedste bøger. De er oftest skrevet i den tid, hvor bogen også foregår, men det er ikke et kriterie. Det kan i princippet være hvilket som helst genre. Det er oftes bøger som kan læses og forstås af læsere fra forskellige kulturer og overalt i verden.

Eksempler: Jane Austen (Stolthed og fordom), William Shakespeare (Romeo og Juliet), Arthur Conan Doyle (Sherlock Holmes), H.C. Andersen (Den grimme ælling), J.R.R. Tolkien (Hobitten).

 

Modern Classics / Moderne klassiker

De kaldes også for contemporary classics. De er som regel skrevet efter WWI. For at blive betragetet som en moderne klassiker kræver det, at det er bøger som giver genlyd hos sine læsere og bliver ved med at blive læst igen og igen.

Eksempler: Harvey Lee (To kill a mockingbird), F.Scott Fitzgerald (The great Gatsby), William Golding (Lord of the Flies).

 

Contemporary/nutidig

Finder sted i tiden efter WW2 og frem til nutiden.
Da denne genre hovedsageligt indikerer, hvilken tidsperiode bogen foregår i. Vil det som regel blive kombineret med en anden genre om det så er krimi, drama, kærlighed/romance, paranormal, thriller etc.

 

Chick- lit/Litteratur om moderne kvinders verden

Hovedhistorien er oftest kvinders problemer i den moderne verden, de er som regel skrevet i en underholdende og god humor. De er letlæselige. Selvom de tit indeholder romantiske elementer er det ikke nødvendigvis at det er hoved-emnet, men et underemne der opstår som følge af hovedemnets udvikling.

 

Crime/ Krimi

Denne genre omhandler efterforskning af kriminelle sager så som mord, tyveri etc. Den kan dog også omhandle selve retssagen hvor en kriminel handling skal dømmes. Der er oftest en del spænding og aktion i denne kategori.

En underkategori er true crime, altså bøger hvor forfatteren beskriver en specifik sag som har foregået i virkeligheden. Det er oftest baseret på interview med efterforskerne, de involverede, sagsakter osv. men kan sagtens opstilles som en roman.

 

Historical /Historiske romaner

Bogen foregår i en anden tidsperiode såsom den viktorianske tid, gregorianske, midalder etc, men er skrevet inde for de sidste årtier.

 

Erotica romance /Erotiske kærlighedsromaner

Følger som regel et forhold udvikle sig som i almindelige romantiske romaner, men her vil der være udspecificerede sex scener. Det er dog ikke begrænset til kun at være et forhold mellem 2 personer. Disse bøger er som regel for personer over 18 år.

En undergenre til denne er BDSM, som jeg dog ikke læser så meget i, men nogen gange forekommer det alligevel i contemporary romance med erotica.

 

Historical romance /historiske kærlighedsromaner

Foregår gerne i tiden før WWII og følger ellers som i romantiske romaner, men som tidligere nævnt foregår i en anden tidsperiode og holder sig til den tilhørende tids normer. Den genre kan sagtens kombineres med erotica og omtales som erotic historical romance.

 

Mystery / Mysterier/gådefulde historier

Det anvendes oftest om bøger som indeholder detektiv historier, hvor hovedpersonen (detektiv – amatør eller professionel) løser for eksempel en mordgåde. Der fokuseres mest på selve opklaringen af et mysterium.

Agatha Christie var især kendt for sine Miss Marple og Hercule Poirot bøger. Det behøver dog ikke altid at have med en detektiv at gøre. Hvis historien begynder at bære praj af aktion og heltemod, så bevæger man sig over i krimi genren i stedet. Denne genre bliver tit kategoriseret i krimi genren, da det oftest har sammenlignelige historier og de kan være svære at skelne fra hinanden.

 

New Adult

Dette er hovedsageligt skrevet om folk i alderen 18-25 og er en genre, der ligger imellem YA og adult fiktion. Den hælder dog mest over til voksen fiktion og anses gerne som en underkategori til denne, men kan have antydninger af YA i sig. Da det jo er fra den aldersgruppe man går fra og over til voksenlivet. De handler om at man går fra teenager til voksen. Altså man tager på universitet eller får sit første fuldtidsarbejde f.eks.

 

Paranormal

Omhandler forskellige overnaturlige væsner såsom vampyrer, vareulve, skiftere, feer, hekse, trolde, dæmoner, engle osv. Det kan både være i en opdigtet verden eller vores verden.

 

Paranormal romance

Kombinerer genren romance og paranormal. Det er en underkategori til romance lige som erotic romance er. Paranormal romance kan sagtens kombineres med erotica.
Her kan kærlighedshistorien dog godt være en underhistorie og hovedhistorien være science fiction, fantasy eller anden overnaturligt emne. Der plejer gerne at være en form for mystik, humor, aktion eller horror i paranormale historier.

 

Romance / kærlighedsromaner

Følger som regel udviklingen af et kærlighedsforhold mellem 2 personer og ender gerne med en lykkelig og tilfredsstillende slutning. Der er som regel andre underliggende emner, der er gennemgående i historien, men som ikke nødvendigvis relaterer til det romantiske forhold.

 

Suspense /spændingsromaner

I denne genre undergår man gerne en følelse af usikkerhed og angst for personerne i bogen, da det oftest ikke er til at gennemskue, hvad karakterens handlinger vil medføre og hvad den vil slutte med.
Man bliver tit holdt på pinebænken inden den store afslutning. Spændingsgenren hører dog ikke kun til i fiktive bøger.

Denne genre ses gerne sammen med krimi, mystik og thriller.

 

Thriller

Modsat krimier som tit er en efterforskning af et mord, så skal helten i denne genre stoppe en skurk i at gennemføre en plan. Det er oftest på en meget større plan, som skurken har, og som har konsekvenser på en meget støre skala f.eks. nationer eller verdensplan.

Det er gerne seriemordere, terrorister, korrupte regeringer eller lejemordere der skal stoppes. Det er gerne fyldt med spænding og kategoriseres tit sammen med spændingsromaner. Da de har mange ligheder. Helten i historien er oftest i voldelige situationer og overhængende livsfare og redder gerne også andres liv.

 

Young-adult fiction (YA)/Unge-voksne bøger

De er skrevet til teenagere og unge voksne altså i aldersgruppen 13-18. Der kan være stor forskel på bøgerne. Mange YA bøger kan sagtens læses af voksne og ligger tæt op af genren New Adult

Bøgerne omhandler som regel unge som hovedperson og agerer i den tidsnorm de er i. Altså er hovedpersonen i den alder, hvor man starter på gymnasiet/college etc, jamen så er det højst sandsynligt det man følger igennem bogen, med alt hvad der dertil tilhører. Derfor kan YA høre under samtlige genre om det så er romance, paranormal, krimi etc. Dog sjældent under erotica. Dog har jeg set enkelte YA med sexscener, de er dog ikke så udpenslede som i bøger til voksne.

YA omhandler oftest udfordringen ved at være ung og gå fra det til at være voksen eller de problemer der kan forekomme ved en bestemt alder.