Reading challenge

Udfordre dine læsevaner

Nogen gange kan man godt trænge til lidt udfordring i ens læsemateriale. Om det er forslag til nye forfattere, genre, temaer etc. det er lige meget. Jeg er selv ret god til at holde mig inden for bestemte genre, så det kan være godt at presse sig selv ud i bøger man ikke er vant til. Bare for at udfordre sin horisont en anelse.

 

 

Under dette punkt kan man finde nogle forskellige Reading challenges, så man kan udfordre sig selv lidt med sine læseoplevelser. Det er faktisk ret interessant, hvad man nogle gange finder frem.

Nedenfor er lidt info og forslag. Ved de forskellige læseudfordringer som jeg deltager i vil jeg skrive, hvilke bøger jeg har læst og der vil selvfølgelig være en anmeldelse af dem.

 

Ultimate Popsugar Reading Challenge.
Jeg er selv tilhænger af Popsugar reading challenge og er med i gruppen på Goodreads.com (Søg under community – Group – Skriv Ultimate popsugar reading challenge – søg – tryk på Join group). Der er 52 udfordringer i 2017 (40 almindelige og 12 avancerede).

Alle kan tilmelde sig og være lige så aktive som de har lyst. I denne gruppe oprettes der ”diskussioner” på hver eneste prompt (udfordring), hvor alle kan fortælle hvad de har tænkt sig at læse eller komme med anbefalinger til andre, som måske ikke er vant den genre.

Jeg fik tilføjet 100+ bøger, som jeg ikke normalt ville have læst, til min TBR (to-be-read) liste på Goodreads. Derudover er der hver uge, hvis man ønsker Check-ins, hvor man kan fortælle om de bøger man har læst. Det er ret interessant at se, hvad de andre læser fra uge til uge og hvor langt de er kommet. Man får presset sig selv til at læse lidt mere end normalt. Desuden vælges der en prompt om måneden, hvor man stemmer om hvilken bog der skal læses. Lige som hvis man var i en bogklub.

 

ATY (Around The Year in 52 weeks)

Denne Udfordring har også sin egen gruppe på Goodreads. Her er det medlemmerne selv der finder på næste års prompts/udfordringer. Det er rart med 52 bøger, så der er en til hver uge.

Alle kan tilmelde sig og være lige så aktive i gruppen som man ønsker.

 

Book Riot
Er man til en lidt mindre udfordring en de 52 udfordringer som Popsugar har, så kan man også overveje Bookriot.com. Her er der tale om 24 udfordringer. De har også en gruppe på Goodreads.com (Søg under community – Group – Skriv book Riot – søg – tryk på Join group). Jeg har dog ikke snuset så meget til den, så ved ikke hvor meget hjælp, der er at hente til at finde bøger der passer på udfordringerne.

 

Goodreads.com
I princippet har Goodreads også deres egen reading challenge, men her sætter man sig for at man feks. Vil læse 47 bøger på et år og for hver bog man angiver som læst på sin profil bliver talt med i årets reading challenge. I princippet kunne man læse 47 pixibøger. (Aner ikke om de stadig eksisterer. Jeg var kæmpe fan af dem da jeg var en lille pige på 4-5 år.)

Der findes mange andre reading challenge som man kan få deltage i. Man Kan jo også lave sin egen læseudfordring for året ved at finde på sine egne eller låne fra de andre. Man bestemmer jo helt selv hvad man vil. Det er gratis og kun for ens egen skyld at man deltager, så man kan gøre præcist hvad man vil. Også selvom man vælger at være en del af en af grupperne på Goodreads.

 

A-Z udfordringen

Dette er nærmere en udfordring som folk tager ved siden af de andre. Når året begynder at være slut omkring oktober /November laver mange en alfabetisk liste over, hvilke bøger man har læst.

Da jeg mest læser engelske bøger har jeg valgt A-Z, men der er jo ingen der stopper en fra at gøre det fra A-Å. Du tager din titel og finder det bogstav det starter med. (Dog ser man bort fra på engelsk  The, A, at – som The shining; så er det under S man arkiverer den). Det er som regel X der volder flest problemer. Det er meget skægt at se, om man er kommet hele vejen rundt.