The Big Year

Titel: The Big Year: A Tale of man, Nature, and fowl obsession
Forfatter: Mark Obmascik
PRC 2018: Nr. 19 A book involving a sport
Genre: Nature, Animals, nature, biography, Travel, Non-fiktion

Affiliate links: Saxo.com    Bogreolen.dk

 

Resume

Den 1 Januar hvert år begynder en årelang konkurrence i Nord Amerika som hedder ‘The Big Year’. Konkurrence som går ud på at se flest forskellige fugle i Nord Amerika og det er ikke en billig konkurrence, da der ofte skal tages fly i sidste øjeblik så man kan nå hen og se en sjælden fugl.

Man følger i denne bog 3 forskellige mænd som uden at vide det endte med at sætte en record som formentlig ikke vil blive slået foreløbig. Uafhængigt af hinanden satte de hver især i gang den 1 januar 1998 med hvad de håbede ville blive deres rekord for flest sete fugle det år.

 

Anmeldelse

Jeg havde set filmen inden jeg læste bogen så vidste nogenlunde hvad jeg gik i gang med. Jeg er ikke en fugle entusiast og du behøver ikke at være det for at læse denne bog.

Jeg elskede filmen, nok især fordi de rejser så meget rundt som de gør. Desuden så spiller de 3 skuespillere virkelig godt. Nå men det skulle jo ikke handle om filmen, men om bogen. Begge kan dog anbefales.

Jeg tog bogen for at være sin egen og ikke sammenligne med filmen, selvom det kan være svært. De fulgte dog hinanden meget godt, og jeg synes det var en hyggelig bog.

Er man en der godt kan lide fugle og kender en del arter, så er der ingen tvivl om at man nok vil finde denne bog underholdende. Man behøver dog ikke at være besat af fugle for at kunne læse bogen. Der bliver dog nævnt en del arter som jeg overhovedet ikke kender, men der bliver forklaret hvorfor den er vigtig for ‘samlingen’.

Det er en hyggelig bog, og kan man se bort fra, hvis man ikke selv har forstand på fugle, men i stedet sætte pris på når andre har en hobby som de går op i med liv og sjæl. Så kan man sagtens sætte sig ind i deres tankegang for at ville gennemføre ‘The big year’.

Jeg fandt den fascinerende ud fra hvad de både er villige til at bruge penge, tid og kræfter på for at få det til at lykkedes. Alle har nok noget i deres liv som de går op i med ild og sjæl og det er den passion man hører om her.

Endnu engang kan jeg kun sige at det er en bog der er værd at læse og selvom der kan være lidt passager hvor det blev lidt kedeligt, som da forfatteren forklarer de forskellige personer der har sat rekorden i tidernes morgen, så er det stadig information man er nød til at have for at forstå præcist hvor vildt det er, det de har sat sig for som udfordring.

Det er en hyggelig og sjov bog, og man bliver grebet af konkurrencen, og man er målløs over hvor meget energi der bliver brugt på det.

Er man en der godt kan lide fugle, så vil man kun synes at denne bog er underholdende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 5 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.