The Gentleman’s Guide To Vice And Virtue

Titel: The Gentleman’s Guide to Vice and Virtue
Forfatter: Mackenzi Lee
PRC 2018: Nr. 12 – A book with an LGBTQ+ protagonist
Genre: Historical fiction, Romance, LGTB, Young Adult

Affiliate links: Saxo.com    Bogreolen.dk

 

Resume

Henry Montaque (Monty) er en født gentleman, ikke ensbetydende med at han rent faktisk lever op til dette. Det kan hans far skrive under på. Monty er forelsket i sin ven Percy som han skal på rundrejse med i Europa, men det Monty tror skal være et år fyldt med eskapader ændrer sig hurtigt, da hans far hyrer en lærer til at holde dem i en kort snor.

Alt går dog ikke som planlagt, da en af Montys beslutninger ender i en flugt for deres liv, da de bliver jagten af den Franske adel. Monty kommer til at lære meget om ham selv, men også hans irriterende søster som er tvunget med på rejsen og hans kæreste ven.

 

Anmeldelse

Jeg havde ingen anelse om hvad jeg gik ind til med denne bog udover at mange anbefalede at læse den. Da jeg aldrig læser LGBT var dette også en ny genre jeg skulle prøve. Må indrømme jeg aldrig har tænkt over at jeg ikke læser den genre. Men nok gået uden om den, da jeg ikke selv hører under den gruppe. Hvilket jo i princippet er ligegyldigt. Det er godt at blive gjort opmærksom på ting man gør ubevidst. Endnu engang så formår det at være med i en ‘Reading challenge’ at udvide min læse horisont. Skønt.

Jeg må indrømme at jeg nu er med i den gruppe som anbefaler bogen. Selvom Monty er en selvoptaget type, så formår forfatteren at skabe et billede af ham så man ikke kan undgå at holde af den fjollede fyr. Der er mange upassende bemærkninger på de mest upassende tidspunkter og man kan kun grine sammen med ham og have ondt af Percy og Felicity (hans søster) med alt hvad de bliver rodet ud i. Man ender med at holde af dem alle sammen, og håber på det bedste for dem.

Det er en historisk bog, man får dog ikke at vide præcist hvornår, men det passer nok meget godt med victoriansk tid ud fra tøj, miljø etc. Det gør det endnu mere spændende med Monty/Percys forhold som klart var en no-no dengang. Det er interessant at se hvordan det udvikler sig, og hvordan de forholder sig over for hinanden netop pga. den tids holdning til homoseksualitet. Der er ikke nogen sexscener i bogen, men der bliver da kysset lidt.


Jeg kunne godt lide bogen, men man skal have et åbent sind, da det er Young Adult og der nogle fjollede scener ind imellem, men det, sammenlignet med en abekat af en Lord, der ikke rigtig dur til så meget andet end sarkastiske bemærkninger, ja så er det britisk humor og det er jo altid skønt. Der er en dejlig blanding af et seriøst tema, men stilen er selvfølgelig skrevet så den passer med Montys personlighed.

Jeg kan kun anbefale den og synes den var skøn. God introduktion ind til genren LGTB. Håber jeg kan finde andre som denne.

Den får 4 flotte tekopper, da jeg godt kunne lide den og formåede at overraske mig positivt. Man kan ikke gætte hvad der sker videre og det går ikke stille for sig. Der var nogle småting som gør at den ikke får 5 tekopper, men havde jeg givet halve, så havde det været 4,5 tekop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twelve + nine =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.