The Lies Of Locke Lamora (Gentlemen Bastards #1)

Titel: The lies Of Locke Lamore (Gentlemen Bastards #1)
Forfatter: Scott Lynch
PRC 2018:  Nr. 4 A book involving a heist
Genre: Fantasy,  Adventure

Affiliate link: Saxo.com    Bogreolen.dk

 

Resume

En forældreløs’ liv er barsk og ofte kort i den mystiske by Camorr som befinder sig på en ø. Den unge Locke Lamora undgår med nød døden og at blive en slave. Han bliver i stedet oplært som tyv og viser hurtigt talent for at blive en fremragende bedrager og er et geni til at udtænke planer. Han får hurtigt et ry og formår endda at snyde en af underverdens mest frygtede herskere. I skyggerne er der dog en som er mere ambitiøs og dødelig. Denne person bliver hurtigt en trussel over for Locke og alle dem han holder af, og han sværger at slå sin fjende i det spil som er gået i gang eller dø i forsøget på at gøre det.

 

Anmeldelse

Endnu engang var det en ny forfatter jeg prøvede og det gør altid at man er lidt luren ved hvad man har i vente. Heldigvis kan jeg kun sige at jeg blev glædeligt overrasket og det var et spændende univers som forfatteren satte op. Det var en fed humor med masser af sarkasme og ironi. Desuden så er det et spændende plot som virkelig udvikler sig og det er sjovt at følge udviklingen af deres kup. Man kan i hvert fald ikke forudsige handlingen. Det er ikke en lille bog men jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt i løbet af bogen. Den var sjov og handlingen skred frem.

Jeg skulle dog lige vænne mig til at den hopper imellem fortid og nutid, men det hele giver mening jo længere frem man kommer i historien. Begge tider er interessante og det er sjovt at følge hvordan Locke udvikler sig og hvordan han var allerede som barn.

Det er i hvert fald en bog som man ikke kan regne ud, og der er flere overraskende momenter undervejs i bogen, og jeg synes den var spændende, og kunne sagtens finde på at læse videre i serien. Jeg synes sagtens at man kan læse den som voksen selvom hovedpersonen er yngre i det, men han vokser fra at være et barn til en voksen undervejs i handlingen.

Er man til eventyr og geniale planer, hvor man udfører et kup som dog ikke altid går helt som planlagt og med en sjov og korrupt forbryder verden, så kan jeg kun sige at den har det hele. Som i det hele og jeg kan kun anbefale bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × five =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.