Caraval

Titel: Caraval
Forfatter: Stephanie Garber
PRC 2018: 40A -A favorite prompt from 2016 (No. 39 A book that takes place on an Island)
Genre: Fantasy, Young Adult, Romance

Affiliate links: Saxo.com     Bogreolen.dk

 

Resume

Scarlett og hendes søster Tella (Donatella) bor hos deres voldelige far, men det er forhåbentlig snart slut nu hun skal giftes. Inden det dog kommer til det får Scarlett et brev hun har ventet på i over 7 år. Hvert år siden hendes søsters 10 års fødselsdag har hun skrevet et brev til ‘Legend’ indehaveren af verdens bedste magi forestilling, hvor publikum er med i et spil om hovedpræmien. Hun har hvert år spurgt om forestillingen kommer til hendes ø, men aldrig fået svar før nu og endda med invitationer til at deltage på hans egen private ø.

Scarlett tør dog ikke tage chancen for farens vrede. De har prøvet det én gang før at stikke af og det endte grusomt. Tella er dog af en helt anden mening.

 

Anmeldelse

Jeg havde selvfølgelig læst hvad bogen handlede om, men man kan stadig ikke helt forestille sig hvad der kommer til at ske i bogen.

Jeg synes den var spændende og det er sjovt jo længere ind man kommer i bogen og tingene udvikler sig. Man ved ikke hvem man kan stole på og om man overhovedet kan stole på de ting man får fortalt.

Uden at afsløre for meget så går spillet ud på at løse et mysterium og det gøres ved nogle gåder. Der er meget på spil og da man ikke kan finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert, så bliver man holdt hen i spænding. Det eneste man ved med sikkerhed er, at der er noget helt galt og det der ‘kun’ skulle være et spil er ved at udvikle sig til at være alt andet. Det hele er så virkeligt.

Jeg kunne virkelig godt lide bogen og jeg slugte den for at finde ud hvad der skete videre. Dette er en bog, hvor man gerne vil vide hvad der sker videre i handlingen, men heller ikke ønsker at den skal slutte. Det er altid skønt med sådanne bøger.

Det er i Young adult genren, så jeg er lidt large med Scarletts væremåde. Hun skal løse gåderne og hun skal ikke nødvendigvis være den skarpeste kniv; hun er nærmest langsom. Det er dog en del af plottet at man skal være så forvirret at man ikke aner hvad udkommet vil være. Og med alt det der sker omkring hende, så er det måske ikke så mærkeligt, men for mig måtte hun gerne være bare en anelse mere intelligent. Hun er nærmest blåøjet og det er selvom hun ikke er en, der stoler på andre personer, så gør hun det stik modsatte. Det er dog ofte sådan i YA at man får en ting at vide, men karakteren gør faktisk noget modsat i bogen. Ved godt at det er småting, men der er blandt andet grunden til at jeg ikke giver den 5 tekopper. Jeg ved det godt, jeg er hård og kontant.

Jeg ved ikke helt, hvad det er med denne bog, men man bliver revet væk i handlingen og kan ikke helt slippe bogen. Man er i en slags tåge af bedrag og kan ikke finde frem før slutningen. Det er også det der gør den spændende. Så selvom jeg ville ønske at man havde valgt måske at fjerne det ‘romantiske’ fra bogen, så synes jeg den er god og jeg vil klart anbefale folk at læse den. Jeg giver den 4 tekopper, da den er forfriskende og den fik mig til at fordybe mig ind i bogen. Jeg ved at filmrettighederne allerede er solgt, og jeg kan kun se den bliver virkelig interessant med alle de elementer af magiske ting der er i bogen.

Jeg kan kun anbefale bogen og er man rent faktisk den aldersgruppe som den er skrevet til, kan jeg kun se at man vil elske denne bog. Og man kan sagtens læse den selvom man ikke er den umiddelbare aldersgruppe. Jeg er i 30´erne og jeg synes den var fantastisk. Igen man skal bare være indstillet på at det er til YA man skal læse. Jeg bliver mere og mere glad for den genre, der udkommer virkelig nogle gode bøger i disse år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × four =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.