Fall Of Five (Lorien Legacies #4)

Titel: The Fall of Five (Lorien Legacies Book 4)
Forfatter: Pittacus Lore
PRC 2017: Nr. 8 A book with multiple authors
Genre: Young Adult, Fantasy, Science Fiction

Affiliate links: Saxo.com     Bogreolen.dk

 

Hvis du ikke kender denne serie, så start med den første bog. Der er mange personer og man lærer dem at kende som vi kommer længere hen i bøgerne. Hvis man starter med denne bog vil jeg tro at man har svært ved at følge med i hvad der sker.

 

Anmeldelse

I denne bog møder ”banden” op med det sidste medlem fra Lorien og det går ikke stille for sig. Forholdet mellem dem alle kommer på en prøve og de får trænet sammen som et hold, hvilket er ret så underholdende. Især i denne bog kommer man til at lære de forskellige personligheder at kende og se hvordan det går når så mange forskellige personligheder bor og arbejder sammen. Derudover møder de op med gamle bekendte. Det er svært at skrive meget mere, da jeg helst ikke vil afsløre noget. Det er selvfølgelig endnu engang en super spændende slutning som jeg er ret sikker på, at man ikke ser komme. Man er dog godt klar over at der er noget der ikke stemmer stort set hele vejen igennem bogen.

Denne serie er bare god. Det er velopbyggede karakterer og de udvikler sig selv og sammenholdet mellem hinanden. Man sidder spændt og venter på, hvad der nu vil ske med personerne og hvad de vil blive udsat for næste gang. Jeg glæder mig bare til at gå i gang med den næste i serien.


Bare lige en advarsel. Jeg gik ind for at læse om den næste bog i serien inden jeg havde læst denne færdig. Lad os bare sige at den store spænding og hvad der sker til sidst bliver pænt afsløret i ”blurp” på bagsiden af den næste bog i serien. Afslutningen som andre nok ville have været fuldstændig i knuder over af spænding for hvad der nu sker. Havde jeg desværre allerede læst. Pænt øv. Og det er desværre ikke første gang jeg kommer til at gøre det. Faktisk var jeg ikke engang inde for at læse om, hvad den næste bog handler om. Jeg var inde for at tilføje den til min TBR liste på Goodreads og så faldt øjnene ned på teksten. Desværre stod slutningen som noget af det første i teksten. Jep, jeg sparkede og bandede mig selv langt væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 5 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.