The Inimitable Jeeves (Jeeves #2)

Titel: The Inimitable Jeeves (Jeeves and Wooster 2)
Forfatter: P.G. Wodehouse
PRC 2017: Nr. 47 A book with an excentric character
Genre: Humor, Short stories

Affiliate links: Saxo.com     Bogreolen.dk

 

Resume

Bertie Wooster den evige Bachelor, selvom hans tanter gør alt for at ændre på dette, kommer endnu engang ud for nogle sjove og mærkelige situationer som hans geni af en butler heldigvis formår at få ham ud af.

Det er dog ikke kun Bertie der kommer ud i dem, hans ven Bingo har en tendens til at blive forelsket og det ender ikke altid som han gerne vil. Så må Bertie og Jeeves træde til og prøve at redde situationen samtidig med at han hjælper Aunt Agatha med skuespilleren Bassington-Bassington. Det går ikke stille for sig når det hele kører af stablen.


Anmeldelse

Man kan ikke rigtig gå galt i byen med P.G. Wodehouse. Jeg elsker Jeeves and Wooster. Jeg tager mig selv i at gå og smile og decideret grine højlydt, når jeg lytter til disse historier. Hvad de ikke finder på af skøre ting og så må den formidable Jeeves hjælpe dem ud. Alle Wooster’s venner er sågar excentriske og yderst opfindsomme. Desværre har de lidt en tildens til at forelske sig i mange piger. Heldigvis så har de nogle skrappe onkler eller tanter som prøver at holde dem lidt nede på jorden. Kan man andet end more sig når man læser om Jeeves and Wooster.

Jeg kan kun anbefale dem. De er underholdende, yderst fjollede og ja skrupskøre, hele banden, men det er jo det, der gør dem værd at læse.

Om end ikke andet så muntrer de i hvert fald en op. De er perfekte til gråvejrsdage, men lad mig komme med en advarsel; folk kigger lidt mærkeligt på en når man lige pludselig slipper et højlydt grin. Men hvad det er jo bedre end et suk.

Skulle man være i tvivl efter denne anmeldelse, så anbefaler jeg helt klart denne bog.

Disse bøger er blevet filmatiseret i en serie med Hugh Laurie og Stephen Fry som gør et ualmindeligt godt stykke arbejde. De kan også klart anbefales og det samme kan siges om bøgerne.

 

Andre bøger i denne serie:
Very Good, Jeeves

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten + fourteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.