Under The Tuscan Sun

Titel: Under the Tuscan Sun
Forfatter: Frances Mayes
PRC 2017: 49. A book you got from a used book sale
Genre: Memoirs, Travel, Nonfiction

Affiliate links: Saxo.com    Bogreolen.dk

 

Resume

Frances Mayes køber en gammel villa i Toscana og begynder at sætte den i stand. Dette er ikke helt så nemt som det er sagt. Der er mange udfordringer ved at sætte sit hus i stand både af den gode og den dårlige slags. Undervejs inviterer hun folk forbi til at spise med hende mens hun afprøver italienske opskrifter.

 

Anmeldelse

Det er første gang, jeg læser denne bog og skal være helt ærlig og sige, at jeg forventede noget lidt andet, da jeg har set filmen. Jeg elsker filmen og synes den er så hyggelig. Der er bare lige det at denne bog og filmen intet har til fælles udover, at der bliver købt et hus i Toscana som hedder Bramisole. Stort set alt andet er anderledes.

Nå men, da det gik op for mig det bestemt ikke ville være den historie som jeg så på filmen, besluttede jeg fuldstændig at adskille de to ting ad og bare nyde bogen og dens historie. Det er så en anelse svært. Der er mange gode beskrivelser af naturen og deres reparationer af huset og besværlighederne ved at skulle istandsætte et hus i Italien. VIRKELIG mange. Og det er stort set det bogen handler om. Når der ikke lige kommer lange, virkelig lange og kedelige historiske forklaringer. Tror aldrig jeg har læst en bog, der bruger ordet etruiske så mange gange, lige meget hvad det var der blev snakket om. En sten, nej det er ikke bare en sten, men en etruisk sten.


Jeg må indrømme, at der virkelig blev skimmet i denne bog og direkte bladret forbi de 2 kapitler der kun er opskrifter på den mad de spiser.

Jeg ville ikke læse denne bog igen og slet ikke, hvis man har set filmen, hvor samtlige karakterer slet ikke eksisterer i bogen, og i bogen har hun rent faktisk en mand og en datter.

Beklager jeg ikke kan fortælle noget bedre om denne bog. Jeg havde glædet mig til at læse den, men den blev en stor skuffelse. Selvom hun er god til at lave gode beskrivelser så man nærmest føler man er i Toscana og ja man får da lyst til selv at begive sig ud i samme projekt, sådan da.

Jeg er flink og giver 2 tekopper, da hun laver smukke beskrivelser af landskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × 3 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.